Ydelser
Individuel psykoterapi og Erhvervsterapi
Jeg tilbyder både individuel psykoterapi og erhvervsterapi og coaching til ledere. Uanset om det handler om privatlivet eller arbejdslivet, tager vi udgangspunkt i dig og det, du ønsker at undersøge.
Individuel psykoterapi
Jeg tilbyder individuel psykoterapi til voksne, der ønsker hjælp til en konkret problemstilling eller ønsker at forstå sig selv og deres relationer bedre.
Vi kan arbejde med det, der fylder lige nu, og med tidligere erfaringer og mønstre, som fortsat kan påvirke din måde at være i verden på. Terapien tilpasses løbende det, der er relevant for dig.
Typiske temaer
Selvværd og selvkritik
Når du ofte vurderer dig selv hårdt, stiller meget høje krav eller har svært ved at føle, at du er god nok.
Relationer og tilknytningsmønstre
Når du gentagne gange havner i konflikter, tilpasser dig for meget, trækker dig eller har svært ved at finde tryghed og nærhed i relationer.
Stress, uro og overbelastning
Når belastning og forventninger fylder så meget, at det bliver vanskeligt at mærke dine behov eller finde ro.
Livskriser og eksistentielle spørgsmål
Når livet ændrer sig, eller du begynder at stille spørgsmål til identitet, værdier, mening og den retning, du ønsker at bevæge dig i.
Grænser og selvkontakt
Når du har lettere ved at registrere andres behov end dine egne eller har svært ved at mærke og udtrykke, hvor dine grænser går.

Erhvervsterapi og coaching til ledere
Som leder forventes du at skabe retning, træffe beslutninger og være der for andre. Men hvor er der plads til dig selv?
Jeg tilbyder et samtalerum med plads til refleksion, personlig udvikling og de spørgsmål, der ikke altid får plads i en travl arbejdsdag. Uanset om det handler om privatlivet eller arbejdslivet, tager vi udgangspunkt i dig og det, du ønsker at undersøge. Sammen udforsker vi det, der fylder i din lederrolle og dit liv, og hvordan det påvirker dine relationer og din trivsel.
Med afsæt i min erfaring med ledelsesrådgivning, coaching og psykoterapi arbejder vi med din selvindsigt, dine reaktionsmønstre og sammenhængen mellem den, du er, og den måde, du ønsker at være leder på.
Typiske temaer
Lederskab og identitet
Vi kigger på dine værdier, styrker og personlige udfordringer i lederrollen.
Relationer og samarbejde
Konflikter, kommunikation og de mønstre, du indgår i er et godt udgangspunkt for at blive klogere på dig selv som menneske, men også som leder.
Svære valg og dilemmaer
Når forventninger, ansvar og egne behov trækker i forskellige retninger.
Trivsel og balance
Præstationspres, grænser og plads til dig selv i et krævende arbejdsliv er en svær balance, men kan trænes som så meget andet.